Henrik Ibsens skrifter

Igår modtog jeg gennem kancelliråd Hegel ​Deres brev til ham, hvilket jeg straks foreløbig besvarede med ​et telegram, som jeg håber er kommet Dem rigtig ihænde. De vil altså have erfaret at jeg har overdraget Dem ​fuld og udelukkende ret til i Stockholm at opføre «Kongsemnerne» mod derfor, ligesom for «​Hærmændene» at erholde et ​honorar af 1000 kroner, hvilket beløb i sin tid bedes indbetalt til kancelliråd Hegel.

​Overalt, hvor stykket hidtil har været spillet, har det imidlertid vist sig nødvendigt at foretage forkortninger. Jeg tillader mig derfor at gøre Dem opmærksom på at De visst med stor lethed vilde kunne få lånt ​fra Kristiania theater det exemplar, hvorefter stykket dersteds bliver spillet, og hvori jeg selv har foretaget de sammendragninger, som forekom mig ønskelige. Dette er forresten ikke nogen betingelse fra min side; det er kun et forslag, som det naturligvis står Dem frit at følge eller lade være. Jeg er forvisset om at mit stykke hos Dem er i de bedste hænder, og hjertelig kært skulde det være mig om både De og jeg, som jeg håber, måtte få megen glæde og tilfredsstillelse af dets opførelse i Stockholm.

Som De vel ved, var jeg i Upsala isommer og opholdt mig også på gennemrejsen nogle dage i Stockholm; men tiden var så kort og desuden så optagen af ​festligheder og af ​forretninger at det blev mig umuligt, så gerne jeg end havde villet, at komme ud og besøge Dem. Meget er vel nu anderledes derude; der er bleven stille og ensomt i sammenligning med før, kan jeg tænke. Ja, kære fru Stjernström, det er et stort og uerstatteligt tab, De har lidt; men en trøst og en tilfredsstillelse må det dog være for Dem at den kære ​bortgangne ligesom lever i den gerning, som han og De i forening grundlagde og som De nu fører videre frem.

Mit nye stykke «Samfundets støtter» sendte jeg Dem ikke, fordi der i dette forekommer en rolle, der synes mig så decideret passende for fru Hwasser, at jeg ikke et øjeblik kunde være i tvivl om at dette stykke helst måtte indleveres til dramatiska teatern. Tvivl imidlertid ikke om at jeg under andre omstændigheder visselig havde vendt mig til Dem og ikke til nogen anden.

Min hustru sender Dem de hjerteligste hilsninger. Vi taler ofte om den tid, da ​De var i Dresden. Hendes søster, ​frøken Thoresen, som dengang opholdt sig i vort hus, er død for tre år siden. Også hun havde Dem hjertelig kær.

Min adresse her i München er: Schellingstrasse 30. I håbet om snart at erfare gode nyheder fra Dem og fra Nya teatern tegner jeg mig